|
|
Såvel ude som inde rummer SFO Asgård en række faciliteter, som giver børnene så mange udfoldelsesmuligheder og dækker så mange interesseområder, at der er noget for ethvert barn.
Rammerne udenfor indeholder blandt andet en dejlig skolegård - et areal med gynger, vippe og et bålhus - et område med en kæmpe sandkasse, klatretårn, udeværksted med borde og bænke, samt en spændende byggelegeplads - boldbaner og meget mere.
Rammerne indenfor indeholder blandt andet et dejligt musiklokale, som er et kapitel helt for sig selv. Hver afdeling har et stort garderobeområde til børnene, hvorfra man kan komme til de forskellige grupper på afdelingen, samt ind i SFO'ens store fælles rum "Cafeen". Herfra kan du gå ind formningslokalet og videre til lerværkstedet, men du kan også komme fra "Cafeen" til gymnastiksalen og til træværkstedet (det gamle sløjdlokale). I kælderen har vores pedel sit værksted og kontor. Herudover rummer huset naturligvis også personale og kontorfaciliteter. Det lyder stort - og er stort, men hyggeligt, rart og trygt.
Du kan læse mere om vores dejlige rammer - under de enkelte aktiviteter.
|
|
|